Udkrystallisere

Se figur. I hele turen op i U’ets højre side er det vigtigt at holde fast i de erkendelser og den viden, som man opnåede under presence. Fænomenet at udkrystallisere angiver det første stadie i den højre proces.

Udkrystallisere betyder at klarlægge visionen og intentionen ud fra sin optimale fremtidige mulighed. Forskellen mellem udkrystallisering og andre anvendte visionsprocesser er ifølge Scharmer, at udkrystallisering sker fra et dybere videns- og erkendelsessted, mens visioner kan udgå fra stort set hvilket som helst sted i vores mentale aktivitet, selv fra det sted hvor downloading foregår, hvis visionerne formuleres indenfor rammerne af eksisterende strukturer. Udkrystallisering adskiller sig ved at være funderet i det indre autentiske jeg.

Efter presence oplevelsen er man således parat til at udkrystallisere, formulere og virkeliggøre sit individuelle, ægte og helt unikke potentiale. I denne fase skal man respektere og arbejde med intentionens kraft og mestre at tage imod det, som tilbyder sig indefra. Man skal betragte sig selv som et instrument for den fremspirende fremtid og en større vilje, og lade fremtiden realisere sig, som den selv vil. Scharmer indfører fænomenet profleksion, som er evnen til at se ind i og lære af fremtiden (modsat refleksion som er at lære af fortiden). At proflektere kræver at man lytter indad efter en indsigt i, hvilken fremtidig tilstand der presser sig på og gerne vil frem, og at man lytter til de ideer, der gerne vil fødes gennem én selv.

På dette sted vil jeg anbefale en virkelig god bog af Wayne Dyer, som er fra 2012 med titlen “Wishes fulfilled” og oversat til dansk i 2014 med titlen “Fra ønske til virkelighed”. Der findes ikke ret mange bøger om dét at komme op i U’ets højre side og manifestere sine højeste ønsker og dybeste længsler, men denne bog er anbefalelsesværdig. Bogens idé og metode forudsætter, at man har gjort hele det indre oprydningsarbejde, så man har kontakt med sit indre autentiske jeg, og nu arbejder på at skabe et ydre fysisk liv, som rent faktisk afspejler dette autentiske jeg. Wayne Dyer er utvetydig i sine formuleringer, og han skriver let forståeligt.

En personlig fortælling

I foråret 2010 blev jeg introduceret til teori U via en tidligere studiekammerat fra universitetet, og det var ved hjælp af teori U, at der begyndte at komme både overblik og struktur på tingene for mig. I efteråret 2010 kunne jeg skrive en artikel om min proces på U’sk frem til fasen med at udkrystallisere, men der skulle gå endnu halvandet år, før jeg i maj 2012 kunne formulere min idé til at komme ud blandt mennesker som en “mester i næstekærlighed” som et egentligt koncept. At udkrystallisere indefra-og-ud tager altså bare den tid, det tager, og den proces kan ikke forceres.

Nu bliver det lige lidt indviklet med min personlige fortælling og U’et. Da jeg havde skrevet artiklen i 2010, troede jeg i første omgang, at jeg havde styr på, hvordan jeg skulle bidrage til verden som en mester i næstekærlighed i en moderne fortolkning. Det skulle ske ved hjælp af U-coaching, hvor jeg som coach skulle guide mennesker igennem U’et og vejlede mine klienter i at opsøge specifikke behandlingsformer, som jeg ikke kunne tilbyde. Jeg skulle være den, der havde overblikket og som kunne opsøges, hvis der ikke var flow i processen.

Men så skete der det, at der ikke var flow i min egen proces med at etablere mig som U-coach. Entusiasmen var simpelthen ikke tilstede i projektet. I stedet blev jeg rykket godt og grundigt rundt energimæssigt. Det kan ikke forklares i ord, men det fornemmes meget fysisk, når universet banker på. Jeg var åbenbart ikke færdig med at integrere en lettere vibration i kroppen og min bevidsthed skulle også åbnes yderligere. I efteråret 2011 kunne jeg så udbygge U-processen med den efterfølgende proces, som vises i figuren.

Og så begyndte det at give mening igen. Hvis jeg skulle ud i verden som en mester i næstekærlighed skulle jeg selvfølgelig først have integreret næstekærlighedens vibration i krop og bevidsthed. Det gik op for mig, at næstekærlighedens vibration ikke automatisk ligger i det autentiske menneskes vibration, og at nogle af os – afhængig af rolle i forbindelse med omstillingen til den nye tid – åbenbart skal have næstekærlighedens lette vibration integreret, før vi for alvor oplever at møde vores autenticitet.

Sammen med næstekærligheden dukkede bæredygtigheden op, fordi den afspejler næstekærligheden til den næste, som er den levende planet. Jeg definerer således herfra mig selv som et autentisk menneske i udvikling, og udviklingen er åndelig og handler om at integrere næstekærlighedens vibration og bevidsthed, og metoderne er bevidst intention, meditation og bøn/invokation.

Mit seneste udkrystalliserede koncept er drevet af en indre virkelyst og kompetence i forhold til formidling i både mundtlig og skriftlig form. Indholdet i formidlingen er det glædelige budskab, at mennesket på dette helt unikke tidspunkt i Jordens og menneskehedens evolution får al mulig hjælp til at afdække sin autentiske identitet og sit iboende talent med henblik på at bidrage til fællesskabet som sig selv. Og at mennesket derefter går ud i verden og lever sit livsformål ud på en måde som kombinerer det individuelle iboende talent med et kollektivt behov.

Det er syntesen af det individuelle (unikke) bidrag og det kollektive (udækkede) behov, som i mine øjne er skelsættende og indeholder et enormt frisættende og innovativt potentiale, fordi man i den syntese ikke kan undgå at skabe noget nyt. Men den ægte innovation forudsætter, at man laver sit hjemmearbejde grundigt, så det individuelle iboende talent er afdækket tilbunds, og det kollektive behov reelt er tilstede.

Fortsættelse følger…

Næste fase i figuren er Prototype.