Se med friske øjne

Se figur. Den anden fase i U’ets venstre side er at se med friske øjne. I denne fase begynder man at se sin verden og sig selv med friske øjne. Her skal vækkes en nysgerrighed overfor nye indsigter og anderledes perspektiver. Der skal tilføres ny viden, som åbner for en erkendelse af, at der er andre måder end de allerede kendte og afprøvede. Der skal ske en bevidsthedsudvidelse. Den nysgerrige står i denne fase stadig i det kendte og ser mod det ukendte og forholder sig rationelt og analytisk til det nye land. I denne fase kan man få en fornemmelse af en begyndende frisættelse via eventuelle aha-oplevelser.

Det er ikke kun Scharmer, som taler om nødvendigheden af at udvide sin bevidsthed med anderledes perspektiver og nye indsigter. Det synspunkt kan man finde i alle udviklingstraditioner. Jeg plejer at sige, at det ikke er nok at mene noget om noget, man skal også vide noget om det, som man mener noget om. Med internettets opfindelse er der nærmest ingen begrænsninger på mulighederne for informationssøgning. Sagen er bare, at google jo kun svarer på det, man spørger om og søger på. Man skal altså selv generere den nysgerrighed eller undren, som skal styre søgningen, og man skal stille spørgsmål, som rækker ud af boksen. Hvis man (ubevidst) stiller spørgsmål med henblik på at få bekræftet sin egen forforståelse eller fordom, sker der jo ingen bevidsthedsudvidelse.

I denne fase i U’et er der brug for at undre sig oprigtigt og stille spørgsmål på baggrund af sin undren. Det var f. eks. det, jeg gjorde, da jeg spurgte mig selv: Hvordan kan det være, at jeg er meget svimmel, når alle i det konventionelle behandlersystem mener, at jeg er sund og rask? Sådan et spørgsmål inviterer til en reel søgeproces, fordi svaret ikke er kendt på forhånd. Det kræver, at man er åben og parat til at få nye erkendelser, som måske går imod ens hidtidige overbevisninger, men det er altså her, at det rykker set i et udviklingsperspektiv. Det handler lige præcis om at komme til at se på sig selv og sit liv med friske øjne.

En personlig fortælling

Jeg har i hele mit voksne liv ind imellem flirtet med den såkaldte alternative verden, men jeg valgte den ikke i første omgang, da jeg troede, at der var noget alvorligt galt med mig. Helt ærligt, så smiler jeg af mig selv i dag, men sådan var min virkelighed i 1999. Nå, men jeg begyndte at lede efter holistiske behandlingsformer. Jeg besøgte kinesiolog, zoneterapeut, massør, kraniosakralterapeut, homøopat mfl. Alt sammen seriøse undersøgelser og blide behandlinger, men heller ikke de behandlinger fjernede min svimmelhed eller gav mig en forklaring på den.

Et eller andet sted kan jeg i bakspejlet se, at jeg nok aldrig helhjertet overgav mig til behandlingerne, fordi der var stadig en stemme indeni, som sagde, at svimmelheden var okay. Der var ikke noget at være nervøs for. Faktisk var alt, som det skulle være. Jeg var ved at blive ven med svimmelheden, men jeg vidste stadig ikke, hvorfor jeg var svimmel, og hvorfor jeg følte, at svimmelheden var min ven.

Bevidsthedsudvidende litteratur
Jeg er en læsehest, så det faldt mig naturligt i samme periode også at begynde at lede efter en forklaring gennem litteratur. Jeg læste virkelig mange bøger, som mere og mere blev af åndelig karakter. Det kan nok være, at jeg kom til at se på mig selv og livet med friske øjne, og det kan nok være, at det vækkede mig af min bevidsthedsmæssige dvale. Jeg nævner her, hvilke forfattere, der har gjort en helt afgørende forskel i mit verdensbillede i løbet af årene 2000-2009 (jeg kan ikke placere læsningen af litteratur i faserne i Scharmers U, da den har fundet sted løbende i hele processen efterhånden som bøgerne er udkommet). Der er i denne lille oversigt tale om forfattere, som alle har skrevet mange bøger, og jeg har læst det hele: Eckhart Tolle, Deepak Chopra, Neale Donald Walsch, Asger Lorentsen, Martinus, Lee Carroll (Kryon). Dertil kommer “Et kursus i mirakler”, apokryfe tekster (tekster som blev sorteret fra, da man valgte materiale til Det Nye Testamente). Jeg kunne blive ved, for der er mange flere bøger, men de her nævnte gør en rigelig forskel i forhold til at komme i gang med at se med friske øjne. Ud over disse bøger har jeg på internettet fundet en stor mængde fyldestgørende hjemmesider. Se mere i pamfletten litteratur og weblinks.

Et afgørende bevidsthedsmæssigt gennembrud
Der er nu lige en bog, som skal have særlig opmærksomhed. Den faldt nærmest ud i hånden på mig en dag, hvor jeg igen igen igen gik og ledte uden mål eller med på biblioteket. Det var i oktober 2000. Bogen hedder Karmafri og i harmoni og er skrevet af Anni Kristoffersen (nu Anni Sennov). Den er på 64 sider, men indholdet er så præcist, at det er rigeligt. I denne bog mødte jeg for første gang en forklaring på min svimmelhed. Anni fortæller i bogen om den nye energi, som er ved at integrere sig på Jorden, og de symptomer, som hun beskriver, at mennesker med kontakt til denne nye energi har, var nøjagtig mine symptomer.

Da græd jeg af lettelse, og ringede hende op. Anni kunne mærke min energi i telefonen, og jeg bestilte en tid hos hende i København. Hun var noget, hun kaldte auraformidler, og jeg havde brug for en ny og stærkere aura, så jeg kunne håndtere min opgave med og i den nye energi. Så i november 2000 fik jeg en ny aura, som dels åbnede til min højere bevidsthed og dels ændrede energistrukturen og vibrationen i hele mit energisystem. Fra dette øjeblik var jeg ikke bare ven med svimmelheden, jeg var også ven med den nye energi, og jeg vidste hvorfor, vi var venner. Det var lidt af et bevidsthedsmæssigt gennembrud.

Uddannelse som auraformidler
Jeg havde opsagt mit job som seminarielærer på et pædagogseminarium i august 2000 med virkning fra 1. februar 2001. Det sagde min indre stemme via min mund lige pludselig til ledelsen under en kaffepause, at jeg ville gøre, og da det var kommet ud af munden, virkede det helt rigtigt. Sidst i februar 2001 blev jeg uddannet som auraformidler hos Anni, og så fulgte tre år med klienter til energibehandling (auraændring) i mit eget hjem. I februar 2002 udkom jeg med min egen bog Den nye tids menneske – om at finde sit livsformål via en auraændring.

Den opmærksomme læser begynder måske at undre sig over, at jeg ikke snart bevæger mig længere ned i U’et, men det gør jeg altså ikke. Jeg er stadig svimmel og fysisk utilpas, og energibehandlingerne tærer på mig samtidig med, at jeg godt kan mærke, at mit arbejde som behandler er med til at hæve vibrationen i mit eget system og i min egen krop, og det er positivt. I bakspejlet kan jeg se, at uddannelsen som auraformidler alt andet lige, var baseret på elementer af ydrestyring. Det var Anni, som sagde, at jeg var som skabt til at arbejde som behandler med al den energi, jeg havde i rørerne. Jeg var vist nærmest lidt benovet over, at hun mente, at jeg kunne finde ud af det, og noget skulle jeg jo lave. Det er alt sammen helt fint nu, og jeg er stadig 100% overbevist om, at auraændring (idag kaldes det auratransformation) som behandlingsform er virkelig god og konstruktiv og fremadrettet, så jeg står ved alt, hvad jeg har gjort både for mig selv og andre i den forbindelse.

Et afgørende skifte sker for mig den 16. maj 2003. Jeg har på det tidspunkt fået etableret en fast daglig meditationspraksis (mest for at få ro på den svimle krop). Under den daglige meditation den dag, bliver min kundalinienergi aktiveret. Det sker stille og roligt ved at det kribler og krabler op ad rygsøjlen og ved at mit haleben begynder at snurre. Det var yderst behageligt, og jeg vidste med det samme, hvad det handlede om. Sjovt nok havde jeg nemlig i november 2002 i San Francisco købt en bog om kundalinirejsningen, og symptomerne var “lige efter bogen”. SÅ kom jeg endelig ind i kroppen og fik fat i følelserne.

Fortsættelse følger…

Næste fase i figuren er Sanse.