Næstekærlighed

Se figur. Den yderligere udviklingsvej, som et autentisk menneske kan vælge at gå ad, er åndelig. Den kan ske ved hjælp af bevidst intention, meditation og bøn/invokation. Den handler om at opnå yderligere bevidsthedsudvidelse og om at integrere denne bevidsthedsudvidelse som en yderligere lettelse af vibrationen i kroppen med tilhørende yderligere fysisk velbehag og lyksalighedsfølelse. Bevidsthedsudvidelsen og lettelsen af vibrationen i kroppen resulterer i erkendelsen af, at vi alle er ånd i forklædning. At vi alle er her som ånd på visit i fysisk krop med tilhørende opgaver, ansvar og roller at tage vare på. At alle menneskers identitet er ånd og ikke krop. At vi alle er en del af Guds energi, ligesom dråben er en del af havet. Derfor er vi i alle ét, og det, som man gør mod sin næste, gør man i princippet også mod sig selv. Denne erkendelse resulterer i, at et autentisk menneske i udvikling vil føle sig kaldet til at integrere en næstekærlig relation til sine medmennesker; til sin næste.

Næstekærlighed er en hjerteenergi. Den lette vibration i hjertet, som er tunet ind med Guds vibration, åbner og healer hjertet så det bliver levende og sandt nærværende. Når først hjertet er åbnet, kan det ikke lukkes ned igen. Åbningen er robust, fordi hjertet nu er tunet ind med den universelle kærlighedsvibration, som er konstant. Hjertet er så at sige vendt tilbage til udgangspunktet efter en visit i en fremmed og tungere vibration, hvor det – forhåbentlig – har gjort sig de erfaringer, som det var planen, at det skulle.

Næstekærligheden indeholder alle aspekter af den anerkendende tilgang til sine medmennesker, men den tilføjer også nogle flere. Først og fremmest er der tilgivelsen. Et autentisk menneske i udvikling vil arbejde på at tolke andre menneskers uhensigtsmæssige adfærd i perspektivet af, at de råber om hjælp eller beder om kærlighed og ikke i perspektivet af, at de er skyldige i ét eller andet, fordi et autentisk menneske i udvikling vil arbejde på at se det højeste motiv i en andens ord og handlinger. Det betyder ikke, at man erklærer sig enig i eller accepterer en bestemt adfærd hos en anden, men det åbner for en dybere forståelse af adfærden, og forståelsen er vejen til tilgivelsen. Dette gælder også i forhold til at tilgive sig selv sin egen uhensigtsmæssige adfærd. Ved at opnå en dybere forståelse af sin egen adfærd, bliver det muligt at tilgive sig selv.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det eneste mål med tilgivelsesarbejdet er fred med sig selv og IKKE at ændre en anden. Det kan være en hjælp at være villig til at se det menneske, som man har brug for at tilgive, som en god læremester i, hvad tilgivelse i grunden handler om. Man skal jo have nogen at øve sig på. Det er også vigtigt at adskille et menneske som ånd i forklædning fra et menneskes handlinger og adfærd. Når man tilgiver, beskæftiger man sig med den anden og sig selv som åndelige væsner. Det betyder ikke, at man accepterer en uhensigtsmæssig adfærd igen og igen. Enhver har altid frihed til at sige fra overfor andres uhensigtsmæssige handlinger, men det er vigtigt at afholde sig fra fristelsen til at forsøge at lave om på den anden. At kunne rumme en anden, som vedkommende er, er en væsentlig del af næstekærlighedens væsen.

Som et resultat af evnen til at se et andet menneske som ånd i forklædning, vil et autentisk menneske i udvikling under uenigheder arbejde på at vende den anden kind til. Det skyldes, at behovet for at få ret bliver transcenderet til et behov for at bevare fred og ro og undgå at komme i klinch med den tunge og negative energi, som ligger i en konflikt. Og det handler ikke om god gammeldags konfliktskyhed. Det handler om at holde sin egen vibration oppe, fordi det giver det største velbehag. Behovet for at bevare tilstanden af velbehag bliver simpelthen større end behovet for at få ret. I stedet for at gå aktivt ind i konflikten vil et autentisk menneske i udvikling arbejde på at observere og acceptere det, der sker, uden at reagere med kamp. Denne tilstand i mennesket er vejen til at skabe fred på Jorden. Når man møder andre med fred, vil andre også – måske over tid – møde én med fred. Der skal som bekendt to til tango, og hvis den ene ikke vil danse tango, bliver der ingen dans eller sagt med andre ord, hvis den ene ikke vil have konflikt, bliver der ingen konflikt, og freden bevares.

Et autentisk menneske i udvikling vil opdage, at næstekærligheden stille og roligt integrerer sig i attitude og kommunikation i takt med, at man erkender på dybere og dybere niveauer, at vi alle er ét. Der er ingen adskillelse, når man ser sin næste som et åndeligt væsen. Det resulterer i en respekt og nænsomhed overfor næsten, som vi slet ikke kender i vores samfund og kultur i dag. Nogle vil måske mene, at det lyder som om, at vi kommer til at ligne Jesus, og til det er der bare at sige, at han da også er et rigtigt godt forbillede :)

Næste fase i figuren er Bæredygtighed.