Kontakt

Du kan spørge mig om alting i relation til den nye tid og den nye tids energi. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at jeg kan svare på alting, men det er min intention at stå til rådighed med min indsigt og mine erfaringer, så godt som jeg overhovedet formår.

Mine kontaktoplysninger er:

gitte-meldgaard@stofanet.dk

mobil: 2217 4613 (skriv en sms hvis jeg ikke svarer, så vender jeg tilbage :-) )

 

Den nye tids energi giver nye symptomer

Jeg er blevet opmærksom på, at mange mennesker i denne tid oplever det, som på engelsk kaldes “ascensionsymptoms”. Ascension er det engelske udtryk for “at stige opad”, og det henviser til den lettelse i energivibration, som sker i denne tid. Lettelsen i energivibration giver en række symptomer i kroppen, og man kan ikke få en fyldestgørende forklaring på disse symptomer i det etablerede sundhedssystem, for de kender ikke symptomerne og kan derfor ikke stille en sammenhængende og begrundet diagnose.

Det er heller ikke en sygdomsdiagnose, der skal til. Ascensionssymptomer skyldes nemlig ikke, at man er syg. De er nærmere en indikation på, at kroppens egen selvhelbredende kraft er blevet aktiveret, og at kroppen er ved at rense ud i gammel bagage og finde en ny balance, som matcher den nye lettere vibration.

Denne proces giver en række fysiske og følelsesmæssige reaktioner, som kan virke underlige og uforklarlige, men det er altså blot ascensionssymptomer. De fysiske symptomer kan hos de fleste mennesker minde om influenza-symptomer, mens de følelsesmæssige symptomer er mere individuelle. Man kan f. eks. opleve følelsesmæssige reaktioner, som ikke er i overensstemmelse med en konkret hændelse, og det skyldes, at fortrængte følelser er på vej op til overfladen, og begynder “at snakke med”.

Du kan læse mere om symptomerne og deres eventuelle lindring i pamfletten om personlig udvikling her på min hjemmeside. Find pamfletten her.

Du kan også arbejde med dig selv gennem forløbet på 28 inspirationer. Forløbet findes her.

Og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig :-)