Bæredygtighed

Se figur. Der er blevet talt om bæredygtighed i mange år, men hvad er det lige, man mener, når man siger bæredygtighed. Den nok mest anerkendte definition af begrebet stammer fra den såkaldte Brundtland-kommission, hvor bæredygtighed blev defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Økonomer fortolker den første del af denne definition sådan, at fremtidige generationer skal have mulighed for mindst samme velfærdsniveau som nuværende generationer.

Brundtland-kommissionens definition er sympatisk i forhold til at betænke kommende generationer, men den indregner ikke, at vi faktisk har at gøre med en levende planet med levende behov, og ordet mindst i den økonomiske fortolkning henviser til en traditionel væksttænkning i kvantitet, som i bund og grund er en illusion. Vi kan jo ikke tænke vækst i kvantitative termer i én uendelighed på en endelig planet, som ikke vokser. Der er et loft, og det har vi nået nu. Så der må andre boller på suppen.

Fænomenet bæredygtighed må omdefineres, så det kommer til at handle om at leve i balance med planeten. Man kunne sige, at bæredygtighed i den nye definition er næstekærlighed til sin planet. Det handler om at indrette sit liv på en sådan måde, at ens livsstil ikke bidrager til at dræne planeten for ressourcer eller på nogen måde bidrager til at true naturens kredsløb og ødelægge liv. At indrette sit liv på en sådan måde, at man hele tiden bidrager til at skabe liv og holde kredsløbet levende.

Et autentisk menneske, som har gennemgået alle U’ets faser, er ikke nødvendigvis optaget af miljø og klima, men der er ingen tvivl om, at den personlige udvikling, som turen gennem U’et afspejler, vil lægge en solid grobund og fremelske en lyst til at behandle planeten som et levende væsen. Et autentisk menneske i udvikling vil have forudsætningerne for at arbejde på at erkende at alt levende udspringer af ånd og er et udtryk for Guds skabelse. Et autentisk menneske i udvikling vil derfor føle sig kaldet til at arbejde på at integrere en bæredygtig relation til værtsplaneten Jorden og til den øvrige natur i respekt for det gudsskabte liv, som planeten og naturen repræsenterer.

For et autentisk menneske i udvikling kan samspillet med planeten komme til udtryk på flere måder. Planeten opleves som et naturens spisekammer, som skal respekteres og nydes som den gave, det er. Desuden er det autentiske menneske i udvikling bevidst om at arbejde på ikke at malke planeten for de råstoffer, som er helt naturlige for en levende planet at have i sin “krop”. Et autentisk menneske i udvikling er optaget af at anvende råstoffer, som kan recirkuleres eller frembringes på en måde, som ikke truer planetens eksistens. Et autentisk menneske i udvikling er desuden bevidst om ikke at anvende planeten som skraldespand for sit ikke-nedbrydelige affald, og det er desuden bevidst om at begrænse sit affald til et minimum.

På et mere konkret plan vil det at leve i en bæredygtig relation med planeten betyde mærkbare omlægninger i forhold til den livsstil, som vi kender til i store dele af verden. Hvad fødevarer angår, vil et autentisk menneske i udvikling med tiden vælge at spise levende mad og fravælge at spise døde dyr. Det vil desuden vælge at spise økologiske og biodynamisk producerede fødevarer for at undgå at belaste naturen med giftstoffer under produktionen og undgå at belaste sin egen krop med giftstoffer under fordøjelsen.

Et autentisk menneske i udvikling vil arbejde på at efterspørge og bruge brændstoffer, som er produceret ved hjælp af vedvarende energi, og det vil være bevidst om at minimere sit brændstofforbrug i det hele taget, f. eks. ved at anvende kollektiv trafik og cykel i stedet for egen bil og f. eks. videokonferencer i stedet for fly. Gevinsten ved at minimere sit brændstofforbrug er dels at undgå at dræne planeten for råstoffer og dels at undgå at producere affald, som skaber forurening til gene for alle levende væsner på Jorden inklusiv planeten selv.

For at leve i en bæredygtig relation med planeten må man ændre sit værdisæt fra de kvantitative termer større, flere, mere (traditionel vækst) til slet og ret godt i en kvalitativ bæredygtig forstand. For det autentiske menneske i udvikling vil det efterhånden give mening at leve simpelt og enkelt. At dyrke egne fødevarer, at genbruge og recirkulere ting og sager, at reparere i stedet for at købe nyt, at have mere travlt med at leve og mindre travlt med at tjene penge. I en bæredygtig relation med planeten vil det autentiske menneske i udvikling adoptere en ny tankegang i forhold til økonomi, hvor økonomi er en udveksling af liv i stedet for en udveksling af penge. Valutaen er liv og ikke penge. Det handler om at leve godt og ikke om at ekspandere målt på kvantitative parametre.

Et autentisk menneske i udvikling vil opleve, at behovenes karakter og prioritering ændrer sig. Behovet for at forbruge vil blive nedtonet til fordel for behovet for at tage vare på liv. F. eks. kan der ske det, at behovet for at passe på planeten bliver større end behovet for at komme på en flyrejse, at behovet for at undgå at slå dyr ihjel bliver større end behovet for en rød bøf på grillen, og at behovet for at undgå at forurene havet med kunstgødning bliver større end behovet for, at græsset på golfbanen er tæt og grønt. Når behovene ændrer sig på denne måde indefra-og-ud i takt med menneskers bevidsthedsudvidende arbejde, er de bedste forudsætninger for at skabe nye bæredygtige måder at leve og agere på tilstede på Jorden.

I den nyere bæredygtige tankegang, som samlet set omtales som modvækst, taler man om at afsætte et økologisk fodaftryk. Det skal forstås sådan, at for at leve i en bæredygtig relation med planeten kræves der et bestemt antal kvadratmeter planet til hvert menneske for at planeten kan håndtere produktion af fødevarer og bortskaffelse af affald. Som balancen er i 2012 mellem antal kvadratmeter planet og antal mennesker på planeten kombineret med menneskenes livsstil, er der ikke balance i regnskabet. Planeten lider. Vi skal være færre mennesker, og vi skal omlægge vores livsstil. Det er mennesker, der har skabt ravagen, og det er mennesker, som kan bringe balancen tilbage.

Læs eventuelt en inspirerende artikel fra juni 2013 her:
http://baggrund.com/du-er-tvunget-til-at-bruge-mere-i-dag-end-du-gjorde-i-gar/

Næste fase i figuren er Frit menneske.