Autentisk menneske

Se figur. Mennesket er altid blevet socialiseret ind i den tid, det samfund og den kultur, som det vokser op i. Det har hidtil i udpræget grad ligget i opfattelsen af fællesskaber, at mennesker skal socialiseres til at passe ind i samfundet og kulturen, men denne praksis er under forandring, så fokus i stedet kommer på at udvikle individets iboende unikke talent. Dette iboende talent skal udvikles og forfines, så individet kan tilbyde fællesskabet lige præcis sit eget særkende til glæde og gavn for alle. Altså fokus på individet som medskaber af samfundet - og ikke omvendt. Dette skifte i perspektiv kan ske nu, fordi vibrationen på Jorden letter, og derved krakelerer den grundfølelse af angst, som har præget menneskers eksistens gennem tusindvis af år, og den erstattes af kærlighed. Når angsten opløses, forsvinder fællesskabets behov for kontrol og styring og tilliden og næstekærligheden træder ind i stedet. I den stemning tilbydes voksne mennesker og børn nu og i fremtiden at udvikle en autentisk relation til sig selv.

Et autentisk menneske er et menneske, som har fuldført rejsen gennem alle U’ets faser. Det vil sige, at mennesket er fri af gamle følelsesmæssige koder og mentale overbevisninger i sådan en grad, at mennesket har fået skabt kontakt til sin indre autentiske identitet. De iboende talenter er erkendt, og livsformålet er afdækket. Der lever i mennesket en indre passion, hvor entusiasme er drivkraften; man kan tale om, at ildsjælen er vækket til live.

Mennesket har en bevidsthed om hvilket ansvar og hvilken opgave, det er kommet her til jorden for at tage sig af, og som det brænder for at arbejde med. Der er tale om et menneske, som kender formålet med sin aktuelle inkarnation, og som finder dyb mening i at indfri dette formål.

I samspillet med fællesskabet og systemerne er et autentisk menneske tro mod sig selv og vil ikke nødvendigvis fungere i rammer, som er menneskeskabte udfra nogle logiske, praktiske og økonomisk rentable argumentationer. Et autentisk menneske er så meget i kontakt med sin egen indrestyring, at det kan finde på at fravælge situationer og relationer, som ikke matcher den autentiske identitet og tilvælge situationer og relationer, som understøtter den autentiske identitet. Materielle og økonomiske mål er erstattet med indre mål om mening og livskvalitet, og vaner og overbevisninger ændrer sig fra at være funderet i kultur og tradition til at være funderet i naturgiven energi og vibration (intuition). For et autentisk menneske virker det simpelthen bare mere rigtigt at tage sine beslutninger på dette indre mærkbare grundlag. Et autentisk menneske er således ikke som folk er flest her ved overgangen 2012-2013, og der vil være en periode, hvor udfordringen for autentiske mennesker er at stå ved sig selv – anyway.

Et autentisk menneskes kommunikation

Det ligger ikke eksplicit i U-processen at forholde sig til, hvordan et autentisk menneske agerer i det nære samspil med sine medmennesker. Vejen til at identificere sin autentiske identitet, sine talenter og sit livsformål går gennem en individuel proces, som peger indad mod nye selverkendelser, indtil man vender blikket udad og går ud i verden med sin prototype. Men der er selvfølgelig nogle sidegevinster ved at have gjort alt det indre arbejde, som kommer positivt til udtryk i samspillet med andre mennesker. Man kan tale om, at et autentisk menneske – på basis af sin egen afklarethed – har overskud til at give sine medmennesker en ægte anerkendelse, som kan aflæses i det autentiske menneskes attitude og kommunikation.

En anerkendende attitude er kendetegnet ved venlighed og opmærksomhed. Det ligger i kropssproget og mimikken at vise, at man er venligt stemt og opmærksom på et andet menneske. Venlighed og opmærksomhed udtrykkes i en rolig øjenkontakt, et smil, et nik, en hovedrysten eller andre non-verbale signaler, som matcher og understøtter det, som er på spil i en samtale eller et samvær. Kroppens sprog er langt vigtigere i fortolkningen af et menneskes stemning end det verbale sprog er, fordi kroppen aldrig lyver. Man kan imidlertid ikke påtvinge sig selv en venlig og opmærksom attitude. Den skal afspejle en indre venlighed og opmærksomhed, som er naturligt tilstede hos det autentiske menneske, fordi det har ro med sig selv.

Hos et autentisk menneske er der overensstemmelse mellem kroppens sprog og det verbale sprog. Det vil sige, at et autentisk menneske kommunikerer kongruent. Der sendes så at sige det samme budskab på alle kanaler. Når man kommunikerer kongruent, opnår man at skabe tillid hos andre mennesker. Man opleves som ærlig, fordi der kun arbejdes med ét budskab, så der er ikke noget at være i tvivl om. Den tillid, som skabes via den kongruente kommunikation, kan udvikle positiv stemning og bane vejen for yderligere åbenhjertighed og lydhørhed overfor hinanden. Et autentisk menneske er tilstede her-og-nu, og der er ikke alt muligt andet, som kræver opmærksomhed hverken fysisk, tankemæssigt eller følelsesmæssigt. Der er ro på, der er afsat god tid, og der er overskud og glæde at dele ud af.

Den anerkendende attitude og kommunikation kan bringe et autentisk menneske rigtig langt i samspillet med andre mennesker, men det er klart, at anerkendelsen er nemmest at praktisere, når man er i samspil med andre autentiske mennesker, som man er enig med. Og sådan er det jo langt fra altid. Udfordringen for et autentisk menneske ligger i at håndtere relationer og situationer, som afspejler uenigheder, og at tage ansvar for at undgå, at disse uenigheder udvikler sig til uløselige konflikter. Her er det ikke sikkert, at anerkendelsen slår til, og der kan i den forbindelse vise sig et nyt udviklingspotentiale for et autentisk menneske.

Udviklingsperspektivet for et autentisk menneske

Selv om det kunne se sådan ud, er det – i den definition af et autentisk menneske, som jeg anvender her på gittemeldgaard.net – ikke et evolutionssmæssigt slutmål at udvikle sig til et autentisk menneske. Det er et kæmpestort skridt på vejen, men der er mere endnu til jer, der har en yderligere længsel. Denne længsel er åndelig og kalder på yderligere bevidsthedsudvidelser og yderligere lettelse i kroppens og hjertets vibration. Det betyder, at man kan tale om et autentisk menneske i udvikling henimod at være til i verden som et frit menneske. At være til i verden som et frit menneske – i den definition af et frit menneske, som jeg anvender – er det ultimative oplysningsniveau, man kan opnå, mens man stadig er på Jorden i fysisk krop.

Udviklingsmetoderne fra at være et autentisk menneske til at være et frit menneske er bevidst intention, meditation og bøn/invokation og ikke mindst omsætning i livspraksis. Det handler om samtidigt at arbejde på at integrere højere bevidsthed og lettere vibration OG indrette sit konkrete liv, så det afspejler intentionerne i ens meditation og bøn/invokation. Jo tættere man kommer på det ultimative oplysningsniveau i fysisk krop, jo vigtigere bliver det at leve sine intentioner ud i praksis. Jo højere bevidtshedsniveau og jo lettere vibration jo mere effektivt fungerer ens manifestationskraft nemlig. Der bliver så at sige kortere og kortere leveringstid på ens ønsker, og derfor er det hensigtsmæssigt at være klar og kongruent i tanke, tale og handling. Tanker er ikke toldfrie. Skaberenergien følger tanken og ved hjælp af loven om tiltrækning (lige tiltrækker lige) manifesteres ens tanker som fysisk liv. Loven om tiltrækning virker i alle vibrationer og bevidsthedsdimensioner, men hastigheden hvormed manifestationen sker, øges i takt med at vibrationen lettes og bevidstheden udvides, fordi man kommer tættere og tættere på den universelle skaberkraft.

Den højere bevidsthed og den lettere vibration vil også få indflydelse på ens kærlighedsevne. Hjertet løsner op og ens evne til at give og modtage kærlighed udvikles stille og roligt i takt med at hjertet heales. Læs videre om det autentiske menneskes udviklingspotentiale i pamfletten om næstekærlighed.

Praktiser eventuelt den daglige praksis, som beskrives på linket her.

Næste fase i figuren er Næstekærlighed.